I Aarhus Kommune på grænsen til Djursland ligger Andelsboligforeningen Havblik/Vosnæsparken et hyggeligt fællesskab, omgivet af smuk natur og med udsigt til Mols Bjerge og Aarhusbugten.
De 30 lyse og velindrettede boliger – fra 2004-2005 i ni for skellige typer (91m2 – 131m2) med have, carport og udhus – er alle ideelle for børnefamilier såvel som for ældre.
Beliggenheden er noget nær perfekt, med 3 km til strand og skov, 1,5 km til skole og sport, 0,5-1 km til indkøb, 15 km til Aarhus. Foreningen udgør med de 30 velindrettede etplanshuse samt parklignende fællesarealer et enestående miljø.
Andelsforeningen har en sund økonomi med 30 årig, 1% realkreditlån, optaget i 2019.
Andelsboligforeningen Havblik/ Vosnæsparken blev etableret i 2005, og er målrettet mennesker i alle aldersgrupper.
Vi har som vision, at etablere gode rammer for social trivsel, tryghed og positivt fællesskab. Foreningens medlemmer opfordres efter evne, at tage aktiv del i dette vigtige arbejde.
Dette styrkes gennem en positiv og åben tilgang til hinanden, hvor alle bidrager efter evne og nyder efter behov
Søger du om optagelse på Andelsboligforeningen Havblik / Vosnæsparkens interesseliste lægger vi vægt på, at det er ud fra et ønske om et tættere socialt netværk og at du selv er villig til at yde en indsats for fællesskabet.
Der vil i forbindelse med optagelsessamtalen blive taget udgangspunkt i, hvordan beboersammensætningens alder er og herudfra om dette skal vægtes ved nye indflyttere.
Ønsker du, at bliver optaget på interesselisten er du velkommen til at kontakte formand Tove Sørensen, tlf. 22314720, eller på email havblik.tove@gmail.com
Vi opkræver et depositum på 500 kr. ved optagelsen på interesselisten, disse refunderes ved indflytning eller hvis du ikke længere ønsker at være aktiv på interesselisten.
Foreningens bestyrelse har valgt, at der max. kan være 12 på interesselisten.
Der er pt. Ingen boliger til salg
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra